Plantefarvningen er et håndværk der ikke har ændret sig meget, siden fortidens farvere rørte i gryderne. Dog har det ry for at være vanskeligt, og at gode resultater kræver flere års erfaring - men sådan behøver det ikke at være. I denne bog tages der udgangspunkt i egne erfaringer, hvilke metoder er stadig anvendelige, og hvordan opnår man et godt og holdbart resultat.
Bogen gennemgår processerne bag plantefarvning, og giver samtidig et indblik i håndværkets samt farvemodens kulturhistorie. Plantefarvning hører langt fra fortiden til, og bogen favner derfor et bredt publikum, og egner sig bl.a. til livsstilsbutikker, museer, strikkebutikker, designskoler samt til brug i undervisning.